Du tager din passion med på arbejde. Vi giver dig plads til at udleve den.
Vi tilbyder fleksible studenteransættelser til dygtige jurastuderende fra hele landet. Med et studiejob hos Plesner får du indblik i de udfordringer og problemstillinger, som erhvervsadvokaten dagligt arbejder med.
Få indblik og erfaring hos Plesner.
Stud.jur.
Du kan blive Stud.jur. hos Plesner, når du er
bachelorstuderende på jurastudiet. Vi ansætter jurastuderende
fra universiteterne i både København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Som Stud.jur. får du en fornemmelse for det juridiske arbejde
på et advokatkontor. Dine opgaver tilrettelægges, så du får indblik
i livet som erhvervsadvokat på et af landets førende full-service
advokatkontorer. Du vil prøve kræfter med opgaver som juridisk
litteratursøgning, møde i fogedretten og øvrige lettere juridiske
opgaver.
Legal Intern
Du kan blive Legal
Intern hos Plesner, når du er kandidatstuderende på
jurastudiet. Vi ansætter jurastuderende fra universiteterne i både
København, Odense, Aarhus og Aalborg.
Student Volunteers
Student Volunteers er frivilligt arbejde med juridisk perspektiv.
Du bliver tilknyttet et team bestående af en advokat fra Plesner og
én eller flere studerende. Sammen løser I sager, der gør en forskel
for hjælpeorganisationer i Danmark.
At være Student Volunteer er din mulighed for frivilligt arbejde
med fagligt fokus. Du får et solidt indblik i livet som
erhvervsadvokat, du mærker stemningen i Plesner - et hus fyldt med
ambition, drive og lune, og du udvikler dig af de opgaver, du får
og af den sparring, du modtager fra teamets advokat.
Læs mere om
Student Volunteers
Som Stud.jur. eller Legal Intern hos Plesner får du:
- Praktisk erfaring
- Indsigt i erhvervs-advokatens arbejde
- Et supplement til din juridiske uddannelse
- Undervisning i IT
- Undervisning i Plesners viden- og kvalitetsarbejde
- Indsigt i advokat-verdenen og klienthåndtering
- Juridisk due diligence
Hvad kan vi gøre for dig?
Når du starter, tilknyttes du en specifik afdeling, partner og tutor, der følger din faglige og personlige udvikling. I løbet af din ansættelse har du mulighed for at rokere og prøve kræfter med flere af vores forretningsområder. Vores rokeringsordning er meget fleksibel, og du kan således bruge din tid hos os til at afklare, hvilket område du brænder mest for.
Fleksibilitet og arbejdstider
Som Stud.jur. bestemmer du selv, om du vil arbejde 8 eller 15
timer om ugen. For Legal Interns er den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid 15 timer. Er du studerende fra Aarhus Universitet eller
Aalborg universitet, møder du kun én dag om ugen. Du får dog løn
for halvanden dag og indgår i det daglige arbejde på lige fod med
husets øvrige Legal Interns.
Vi er selvfølgelig fleksible i forbindelse med eksamen og specialeskrivning, hvor du har mulighed for at benytte vores faciliteter, og vi støtter dig gerne med råd og vejledning.
Dit liv og din karriere
Som medspiller hos Plesner forventer vi, at du ligesom os har
store forventninger til dit liv og din karriere. Og at du som
udgangspunkt har høje faglige kvalifikationer, som du er villig til
at udvikle i samarbejde med os. Du skal naturligvis være
interesseret i erhvervslivet, og engelsk på højt niveau er et
vigtigt arbejdsredskab i vores branche.
Om Plesner
Hos Plesner sætter vi os ambitiøse mål. Både
til vores karriere og til den næste store sag.
Vi har en personlig forventning om altid at yde det
ypperste. Uanset, hvor vi er i vores karriere.
Klar til at prøve kræfter med den juridiske gerning i en af landets førende advokatfirmaer?
Hvis du er bachelor- eller kandidatstuderende med et højt fagligt niveau og et stort personligt engagement, hører vi gerne fra dig.

T:
+45 33 12 11 33